I starten af 1900-tallet rejste Ryvangskvarteret sig med store, prægtige palævillaer, der fordelte sig over rolige veje tæt på Øresund, og området blev hurtigt til byens mest mondæne velhaverkvarter – en titel, som det stadig besidder mere hundrede år senere.
På en af landets mest eftertragtede adresser kan vi lige nu udbyde denne majestætiske liebhavervilla, som folder sig ud med 614 etagemeter og ikke mindst en spændende historie. Villaen har dannet ramme om alt fra en kunstnerbolig til flere forskellige ambassader, men i Ryvangskvarteret er den bedst kendt som Dirch Passers palæ, for her boede den folkekære skuespiller lige indtil sin død.
Det var oprindeligt Christian Mourier-Petersen, en dansk kunstmaler kendt for sine landskaber og sit venskab med Van Gogh, der i 1910 lod den smukke villa opføre. Bevaret er det store ateliervindue, hvor han stod og malede i det bløde lysindfald fra nord – værker, som i dag er at finde i blandt andet SMK’s samling. Senere har den store herskabsvilla altså været hjemsted for Dirch Passer, der boede her fra 1969 til 1980, som tæller perioden, hvor han filmede de legendariske danske komedier “Præriens skrappe drenge”, “Hurra for de blå husarer” og “Piger i trøjen”. I TV2-dokumentaren “Dirch, datteren og de glemte filmruller” vises der flere optagelser af hovedpersonen selv, der går rundt i huset og haven, plukker æbler og hygger sig med familien.
Sælger, som er filmskaber, har desuden fået førstehåndsberetninger fra Ulf Pilgaard, der fortalte om de mange vilde fester, der blev holdt på Rosbæksvej 11 – historier om det generøse barskab og de slingrende ture ned ad hovedtrappen.
Sidenhen har ejendommen flere gange haft status af ambassade; også i dag, hvor der er ambassade i stueetagen og kælderen.
Ovenpå venter en eksklusiv syvværelses lejlighed, der er ideel som officiel residens såvel som privat bolig. Overalt vil I opleve, at der er passet godt på de mange originale detaljer, som tæller alt fra høje vægpaneler til snedkerdøre. Den indbyggede charme er således bevaret, mens der samtidig er vedligeholdt og opdateret. I 2016 blev taget gennemgået fra A-Z, der blev installeret nyt fjernvarmeanlæg, og alle vinduer blev slebet ned og malet.
Haven er et kapitel for sig. I bliver mødt af fuldstændig ro, og de høje, gamle træer indrammer grunden, hvor I får en usædvanligt privat have, der vender stik syd. Her er scenen sat for fester og elegante receptioner, og I hører ingenting til hverken Ryvangs Allé eller Strandvejen, for ejendommen har en unik placering midt i kvarteret. Ryvangskvarteret var i sin tid en oase for særligt kunstnere, der søgte lys og vand udenfor byen, og I mærker historien, når I slentrer langs de grønne alléer, der prydes af bevaringsværdig arkitektur. Det har samtidig forvandlet sig til et internationalt kvarter, hvis herskabsvillaer tiltrækker udenlandske repræsentationer, der nyder godt af den øgede sikkerhed.